mandag den 16. august 2010

Frankrig kanaltur

Netop kommet hjem fra en fantastisk tur til Frankrig med båd rundt op kanalerne.

Afrejse:
Vi tog afsted den 28 juni med flyveren fra Aalborg til Paris, hvorfra vi blev hentet af Torben i bil og kørt til Roghny, hvor båden vi havde lejet lå. pga. strejke i lufthavnen og uvejr der gjorde at flere fly end ventet skulle lande i samme lufthavn som os, blev vi  ca. 1 time forsinket, så vi var ved båden 23:45. Ida syntes det var fedt at flyve, var lige lidt bekymret for hvad der skete da vi lettede, men ellers grinte hun bare når det gav et sus i maven.

Båden var fin, og os der havde fået den bedste kahyt, skulle ikke klage vi havde i hvert fald plads nok. 2 toileter med bad, køkken med gaskomfur og køleskab. Vi havde 2 cykler med, hvis nogen skulle få brug for ikke at være på båden et stykke tid eller skulle sendes afsted for at handle ind i en nærliggende by. Man sejler mellem 5 -10 km i timen, så det var ikke noget problem at stå på længere fremme hvis man ville af.
Men 7+1 personer samlet i 7 dage på samme båd, kræver dog lidt organisering af tingene, men det gik nu meget fint.
Torben var kaptajn, vi andre skiftes til at kaste reb og holde båden stille ved slusning og passe Ida.
Alle dage var med solskin  og +30 grader, pånær en enkelt nat formiddag hvor der var tordenvejr og masser af regn.

1.dag:
Efter vi havde handlet lidt ind og spist morgenmad gik turen fra Roghny til Briare, hvor vi lagde til i en turist havn og overnattede. Starten på denne strækning var sluse efter sluse, så det tager noget tid at tilbagelægge km. når man hele tiden skal lægge til for at blive hævet/sunket 4-5 meter for at komme videre. Ida fik et bad om dagen i opvaskebaljen på dækket - mest for at køle hende lidt ned, for det var meget varmt for hende også.

2.dag:
Fra Briare til et sted i nærheden af byen Cosne-Cours-sur-loire med ophold i Chátillon-sur-loire og Beaulieu-sur-loire. Vi lagde til ved bredden et sted langs kanalen, hvor vi satstede på at der vil være skygge næste morgen og hvor vi havde det lidt mere for os selv end i en havn.

3.dag:
Vi fortsatte til Menetreol-sous-Sancerre, hvor vi lagde til for at blive til næste dag. Vi spadserede nogle stigende km. op til byen Sancerre, hvor vi fik frokost og gik lidt rundt for at se på byen.
Torben og Karin kender en vinbonde Pasquale Gitton i området, som kom ned på båden sidst på eftermiddagen med et par flasker af hans høst - dejligt :). Det var Torben og Karin's tur til at lave aftensmad, så vi spiste på et af byens 2 restauranter, sammen med Pasquale, hans kone Denise og datteren Channél.
Pasquale havde en stor flaske vin med fra 1987 en produktion der bestod af 50 flasker ialt.

4. dag:
Under gårsdagens aftensmad blev det aftalt at Jakob skulle arbejde et par timer i vinmarken dagen derpå, mens vi andre tog op og besøgte farmen og vinkælderen for at få lidt smagsprøver og købe lidt med hjem. Da man ikke spytter ud igen for at smage på champagne, hvidvine og rosé kan man hurtig blive lidt bims sådan en varm formiddag / middag. Vi Gik tilbage til båden lidt over middag, for at få noget frokost.
Vi mødte lige kortvarigt en fransk famillie med en datter på 16 mdr. som meget gerne ville være veninder med Ida.

Et par timer senere kom Jakob hjem fra dagens dont, han var også blevet vindøbt og fik en flaske hvidvin med sig.

5. dag.

6. dag.

sidste dag på farten.

søndag den 15. august 2010

Løberute A 1

god kort tur i risskov
http://www.a-trip.com/tracks/view/57729

søndag den 8. august 2010

Løberute A

Ja fik altså løbet idag, og det gik godt for første gang i 2 mdr. desværre fik jeg ikke tracket .. øv